Lidt fodbold, et lille uheld og familieforøgelse

Posted by on 15. marts 2005

Familieforøgelse

I fredags blev familien forøget med 2 amerikanske kvinder. Pedro og Patri inviterede os ned i centrum for at shoppe lidt. I et af de store indkøbscentre, blev vi straks spottet som turister af en eller anden vigtig person i varehuset. Han fulgte os rundt og viste os alle de gode tilbud. På et tidspunkt skulle vi introducere os, altså fortælle hvem vi er, hvor vi kommer fra og hvad vi hedder. Som jeg tidligere har skrevet, har Chilenerne lidt svært ved at udtale mit navn og denne gang var ikke en undtagelse. Vi stod samlet i mindst et kvarter hvor alle forsøgte at udtale det korrekt. Mine reserveforældre, min lillesøster Conni, Amerikanerne Hillary og Christin, varehuschefen samt et par ansatte. Det var næsten grotesk og det endte med at jeg blev anbefalet et besøg hos en numerulog for at få mig et nyt navn.

Fredag aften havde vi international aften i hytten på Pudahuel 0183. Udover de fastboende nationaliteter fra Chile, USA og Danmark, var Taiwan, Frankrig og Skotland også repræsenteret. Jeg havde selvfølgelig mit kamera ved min side og det blev da også kommenteret. Jeg fortalte dem at der, dybt inde i mig, bor en lille japansk turist og at det er ham jeg hjælper ved at tage et billede i ny og næ.

Fodbold …Juhuuu!

Jeg havde fra starten af fortalt at jeg er ret glad for at spille fodbold, så da nabodrengen kom forbi og spurgte om ikke jeg ville ned og trille med en bold, var jeg ikke sen til at sige: ”Så skidt da!”. Vi smuttede ned på nogle baner ved siden af det lokale stadion og skød lidt til måls. Vi mødte et par andre, bl.a. en 45-årig pensioneret Colombiansk stjerne, der ligesom os, også var klar på at spille lidt kamp. Vi fik kort efter samlet spillere nok til at lave 2 11-mandshold. Igen havde folk svært ved at udtale mit navn, men denne gang fandt de i stedet på at kalde mig for “Laudrup” og “Gravesen”. Det kan jeg godt leve med. En ting som jeg ikke var vant til hjemmefra, er at spille på grusbane. Jo, jeg har da prøvet det før, men de fleste ved, at det er et ret hårdt underlag, hvilket jeg bøder for i dag. Efter 3 timer er mine ben og fødder så ømme at jeg har overvejet at få lavet en midlertidig amputation, indtil smerten er ovre (Er det ikke noget du lige kan klare for mig, Danja?). Nå, men jeg skal i hvert fald være klar til næste lørdag, hvor den står på mere bold for Laudrup og drengene.

Og så på stranden

Søndag stod der sol, sommer og strand på skemaet. Vi havde planlagt den store udflugt, med frokost og hygge ved vandet, som desværre blev ændret lidt da der var problemer med familiens bil. Vi startede i stedet på et marked, på en gade der føltes uendelig lang (stadig øm i benene). Efter den tur, smuttede vi hjem, spiste frokost og derefter til stranden. Der oplevede jeg for anden gang det varme hav og de store bølger. Havet er ret salt og tæt inde ved kysten, bliver havbunden hvirvlet rundt pga. bølgerne og gør at vandet derinde er ret grumset. Længere ude er havet mere blåt, men stadig varmt og lækkert. Med på turen, var nogle venner af familien og deriblandt Martin og Donna fra Skotland. Martin er blevet min nye bong-ven her i Chile. Han har vist savnet en ven at drikke en øl med i ny og næ, så det har han nu fået.

Første skoledag på Universidad de Tarapacá

Mandag havde jeg på min første officielle skoledag på Uni. Der var dog ikke en rigtig skoledag, da jeg kun skulle møde 2 professorer for at snakke om de fag jeg vil tage. Den ene professor, der har med programmeringssproget Java at gøre, talte kun spansk og da jeg ligefrem en omvandrende ordbog, havde jeg lidt svært ved at forstå ham. Jeg fik derfor stukket en stak papirer i hånden og derefter bedt om at forstå dem til på onsdag, hvor vi så mødes igen. Jeg har fået oversat det meste og det viser sig at de tror os fra Europa er ekvilibrister til stort set alt hvad vi rører ved, så de har spurgt om ikke jeg vil være hjælpe/assistent-lærer til et af fagene. Doooh! Hvad tænker de på? Jeg kan knap spansk, jeg har taget et fag jeg ikke har haft før og nu mener de at jeg skal hjælpe med at undervise andre?!? Jeg har fået bekræftet min oversættelse hos en af mine Chilenske venner. Han siger det er meget normalt at de gør sådan med udveklsingsstuderende. Nå, det må vi så se på. I Cisco-kurset, har jeg fået et nyt tilbud på et instruktør-kursus. Det lyder nu på 1000 US$, svarende til knap 6000 DKK. Jeg overvejer at tage imod tilbudet, selvom min bankrådgiver hjemme i DK kommer til at rive de sidste grå hård ud af hovedet, …i en alder af kun 28 år. Undskyld! (Far: Du behøver ikke videresende post fra Nordea, de næste par måneder.) Dagens højdepunkt på Uni, har været at nyde den flotte udsigt og mine mange medstuderende, specielt dem af det modsatte køn. Mand, hvor er de bare hun-kønne!!! Det var lige før jeg slog et telt op jeg kunne bo i, men så kom jeg i tanke om at jeg nok får svært ved at have en internet-forbindelse direkte til teltet, hvilket jo er lige så livsnødvendigt for mig som det at kunne trække vejret. Et projekt jeg lader gemmer i min idé-skuffe.

www.påmitværelse.chile

I dag er det meningen at jeg skal have installeret internet på værelset, men som mange andre ting her i Chile, kan ting der skal ske i dag, ligeså godt ordnes i morgen eller i næste uge, så det tager jeg med et gran salt.

Nyheder fra DK

Jeg følger så vidt muligt med i nyhederne hjemme fra DK, via nettet. Jeg har bl.a. læst om tumpen der ramte storebæltsbroen med et skib. Sikke en klaphat. Jeg har dog ikke høre så meget efterfølgende. Er der egentlig sket større skade på broen? Jeg følger selvfølgelig også med i superligaen hvor jeg håber at BIF’erne ikke dummer sig lige så meget som sidste år:( Jeg har for resten oprettet en HeKo-liga på Onside’s hjemmeside, som alle er velkomne til at tilmelde sig. Skriv en mail og få login-oplysninger til den.

Et lille uheld

Som den sidste ting kan jeg skrive at da vi i dag kørte hjem med taxa, blev påkørt af en lastbil i en rundkørsel. Taxien fik et par skrammer, men ellers ikke mere. Det var ellers lidt dramatisk, og i bilen der kørte bag os, sad en kvinde der tydeligt blev mere påvirket af det end os. Taxa-chaufføren og føreren af lastbilen snakkede lidt, gav hinanden hånden og kørte videre som intet var hændt. Det var tydeligt at lastbil-chaufføren ikke havde set os og dermed hans skyld. Men det var jo ikke med vilje og ingen er kommet til skade, så hvorfor gøre mere ud af det!!! Mon ikke danskerne kan lære lidt af det?

Hyg jer!

Comments are closed.