Tid til endnu en historie fra de varme lande

Posted by on 1. april 2005

Påske i Chile

Påsken blev fejret og endda med en fødselsdag oveni. En af de amerikanske piger havde fødselsdag skærtorsdag og det blev fejret med gaver, sang og fest. I løbet af dagen havde vi fået en masse mad og da det er påske, hvorfor så ikke spise en masse æg. Vi fik æg tilberedt på alle mulige måder, desværre må i hvert fald 1 af dem have været dårlige, for fødselsdagsbarnet undertegnede fik os en slem mavepine i løbet af natten og lå derfor syge fredag og lørdag, alt imens påsken blev fejret med optog forskellige steder i byen. Ævævæv!

Landskamp – Juhuuu

Som ægte dansk fodboldfan, måtte jeg selvfølgelig følge det danske landshold, da de uden det store besvær besejrede Kazakhstan 3-0. Det skete med min computer og netradio fra Danmark. Nå, selvom jeg var syg lørdag, tog jeg med mine venner ud for at spille fodbold. Jeg kunne bare ikke lade være.

Arica – Iquique

Søndag havde jeg fået det en del bedre og tog derfor med nabodrengen Gonzalo ned på stadion for at se lokalopgøret Arica – Iquique. Det kaldes et lokalopgør selv om afstanden mellem byerne er ret stor, ca. 4 timer i bil. Kampen var ikke for 1. holdet, men alligevel nogenlunde underholdene, specielt da der i pausen blev kastet et par salsadansene piger ind. Hurra for det. Kampen endte 3-3 selvom hjemmeholdet var foran med både 2-0 og 3-1. Flovt! På turen hjem fra stadion, hørte vi musik og forsøgte at spore kilden. Det var nogle chilenere der ikke var færdige med at fejre påsken. Der var opstillet en kærre med en Jomfru Maria figur. Vi kom desværre for sent til at høre musikken. Med mit japanske blod i årene tog jeg mit kamera frem og knipsede løs. Det blev hurtigt opdaget af de lokale som straks kom løbene med hjemmebag og kakao. Lækkert!

Mmmmm,…

Mandag tog jeg til spansk igen, dog i en anden klasse. Mums filibabas! Pigerne var der masser af. En god start på dagen. En god start på ugen.

På tur til Peru og Bolivia

Jeg blev i sidste uge spurgt om ikke jeg ville på tur med mine venner fra Skotland. Turen skulle bl.a. indeholde besøg i en gammel inka-by i Peru kaldet Machu Picchu, se den berømte inka-sti fra gammel tid, et smut til La Paz i Bolivia og Titicaca-søen. I forgårs (onsdag) blev jeg så spurgt om ikke jeg var interesseret i at udvide turen med en tur ind i regnskoven. Vildt! Ind og se en anden jungle end den jeg kommer fra hjemme i DK, lyder som noget af en oplevelse. Jeg har fået den sidste nødvendige indsprøjtning mod gul feber og der er blevet købt en masse malaria piller. Jeg har dog valgt at sidde over i denne gang. Da det var ret sent at jeg fik at vide at vi skulle af sted, har jeg ikke nået at få indsprøjtningen tids nok, da det anbefales at man får den senest 10 dage før afrejse. Det har jeg ikke nået, så jeg venter med turen til senere i mit ophold hernede. Jeg glæder mig ellers vildt til at se og opleve de historier jeg har hørt om stederne.

Landskamp – Vrææææl

I onsdags lyttede jeg igen netradio for at følge de danske drenge i Kiev som til stor ærgrelse tabte kampen og sandsynligvis også chancen for at komme med til VM i Tyskland 2006. Tud, vræl, piv og klynk fra Chile. Ufortjent efter hvad jeg hørte i radioen. Skuffende, vil jeg endda også tillade mig at skrive.

Dansktalene chilener

Jeg har for nylig mødt en chilensk studerende som har studeret 1 år i  Danmark et sted nær Ribe. Hun taler flydende dansk,  endda ret flot. Jeg har fået hendes telefonnummer og har lovet at tage i byen med hende på et tidspunkt. Mmmmmm …Min kommende chilenske kone!

Et udpluk fra en af de mails jeg har modtaget fra jer derhjemme.

…Du kommer sgu da aldrig hjem fra Chile med alle de dejlige brune kvinde øjne – du må da blive forelsket flere gange om dagen.

Sådan en blond fyr må vel også stå i høj kurs dernede eller hvad?

Svaret: Om jeg kommer hjem? Tja, jeg savner da venner og familie, men det skal da siges at de brune kvindeøjne hvert fald gør mig i blød i knæene. Og ja! Folk der er lyse i huden, har blondt hår og har blå øjne er ret eftertragtede, hvilket ikke gør det kedeligere at være her.
Glædelig påske allesammen.

Comments are closed.