Selv postdanmark ville være misundelig!

Posted by on 28. april 2005

Partisan-krig eller tæt på

Siden sidst er der faktisk sket en hel del. Sidste onsdag skulle jeg mødes med en gruppekammerat for at lave nogle laboratorieøvelser til et af vores fag. Vi mødtes foran laboratoriet, men den person der skulle lukke os ind, var der ikke. Vi gik i stedet for hen til biblioteket for at lave hvad vi kunne i hånden. Efter at have arbejdet en times tid, kom der en masse vagter rundt og sagde at vi skulle forlade biblioteket, da de var nød til at lukke. Årsagen var at der var demonstration. Hmm, …Det måtte jeg vistnok lige se,… på afstand. Min ven fulgte mig op til universitetets hovedbygning og kunne så se igennem vinduerne på de 2 sæt døre, altså foran og bagved hovedbygningen. Jeg kunne se en masse studerende med partisan-tørklæder, ligesom dem man ser de har på i mellemøsten når de leger krig. De studerende stod klar med en masse sten i en fornuftig størrelse. Så så jeg et militærkøretøj med vandkanon køre forbi. Den blev straks angrebet af en regn af sten og der blev svaret tilbage med vand, blandet med en slags tåregas, samt tåregasgranater. Dette gentog sig hvert 5. – 10. minut. Fuldstændig surrealistisk og det virkede næsten som om det var for sjov. Inde i hovedbygningen stod der også en masse studerende der så på og hujede, ligesom en fodboldkamp. Vild oplevelse! Jeg mødte også lærere og kontorfolk der stod og hyggesnakkede, mens der var “krigsstemning” udenfor dørene. Efter et par timer, tog jeg hjem, temmelig ærgerlig over at jeg for en gangs skyld ikke havde mit kamera med.

Fodboldkamp Arica – Universidad Catolico

Senere samme aften, tog jeg til lokalfodboldkamp. Da vi gik forbi forsiden på universitet, var vi nødt til at dække vores ansigter med vores trøjer. Stanken af tåregas var helt tydeligt ikke forsvundet. Fodboldkampen, må have været en slags pokalkamp, da Arica der ligger i 2. division, skulle møde Universidad Catolica fra 1. division. Arica kom overraskende men fortjent foran 1-0, til stor jubel for hjemmepublikummet. Jeg gætter på at der har været små 15.000 tilskuere, på stadionet hvor der er plads til ca. 20.000. Udeholdet blev tydeligt frustreret af at komme bagud til 2. divisions holdet, hvilket også på et tidspunkt resulterede i et direkte rødt kort efter en tackling. 1. halvleg ender 2-0. 2. halvleg starter som lyn og torden for hjemmeholdet, men alligevel bliver der reduceret til 2-1 og jeg kom til at tænke på sidste EM-kommentatorernes fornuftige kommentarer: Hvis de andre har fået smidt en mand ud og du er foran 2-0, kan du ligeså godt give op. “Det er den farligste føring”. Jeg frygtede straks det værste, men kampen endte alligevel 3-1 og de fleste af de tilstedeværende var tilfredse.

På stranden

Lørdag var vejret fantastisk, så vi tog på stranden. Helt ud af det blå, fandt jeg på at invitere de andre udenlandske studerende som jeg havde kontaktoplysninger på. “Desværre” var det kun pigerne fra henholdsvis Panama og Bolivia der svarede, så dem måtte jeg nøjes med. Nå, men fadøllen fra Danmark har vist stadig ikke lært af skade, og glemte vistnok at smøre solcreme på ryggen, hvilket resulterede i en farve der ville have gjort postdanmark misundelig.

Dagen forinden var min reservesøster blevet indlagt på det lokale hospital med blindtarmsbetændelse og mine reserveforældre kørte derfor i pendulfart mellem hospital og hjemmet for at brødføde os andre og samtidig være hos deres datter. For at det ikke skal være løgn, blev en af de amerikanske piger også syg med et kraftigt maveonde og tog også et smut på hospitalet natten til søndag. Sikke et renderi.

I biffen

Tirsdag aften blev jeg inviteret i biografen af min skotske ven. Hans forlovede var inviteret til noget bibellæsning, så vi smuttede i biografen og så den ene film der gik den aften. En gyserfilm. Måske ikke den bedste underholdning for en som i forvejen ikke er den store tilhænger af skræk og rædsel, for ikke at tale om den mindre heldige kombination af bønner, rå løg blandet i eddike jeg fik til frokost samme dag. Heldigt at der var så få mennesker i biffen den aften.

Onsdag igen,…

Denne onsdag havde jeg en aftale med en studiekammerat klokken 8.00 på  Universitetet. Vi fik arbejdet på en opgave og snakket en hel del. Det hjælper vildt meget på mine spanskkundskaber når jeg snakker med forskellige mennesker. Jeg har en dejlig familie her, men jeg har fundet ud af at de faktisk er meget chilenske og derfor taler lidt utydeligt. Det har indtil videre været noget af en prøvelse at lære chilensk af dem, og derfor er det befriende at lære mere hos mine jævnaldrende studerende. Efter frokost, omkring 15-tiden, blev jeg kontaktet af en af mine andre studiekammerater. Han sagde at jeg skulle skynde mig over på Unit med mit kamera. Jeg smuttede derover og mødte min ven. Sammen gik vi op til hovedbygningen hvor vi opdagede de studerende i ren guerilla-krig med politiet. Jeg filmede løs, og fik nogle efter mine forhold heftige billeder af stenkastende studerende og politi med vandkanon og tåregas. Ligesom den foregående onsdag, denne gang bare kraftigere. Jeg må indrømme at jeg på et tidspunkt følte mig en smule bange. Jeg fandt ud af at det ikke kun var studerende der var med i dette her. Som tidligere skrevet var der også en masse unge studerende fra en nærliggende skole/gymnasium, der deltog. Men det stopper ikke her. Jeg er blevet fortalt at det er ret organiseret og at de studerende kun er dukker i et politisk spil som bliver styret af voldelige ekstremister. Ligesom vi kender det fra vores del af verden. Nu har jeg oplevet det, men jeg vil helst undgå at det sker igen. Som sagt, så bliver alt låst af og undervisningen aflyst. Lidt ærgerligt for mig, da jeg kun er her for en periode. Sidste meldinger fra universitetet er i skrivende stund at der er lukket indtil klokken 18.00 i dag. Det er ikke ligefrem opløftende!

Comments are closed.