Møde på Uni og et lille jordskælv,…

Posted by on 10. marts 2005

Hej igen alle sammen

Tak for jeres søde mails. Jeg er ked af at jeg ikke når at svare jer alle sammen så fyldigt, men hvis jeg skulle det, ville jeg ikke have tid til alle de chilenske tøser, der higer efter min opmærksomhed.

Lidt om familien

Jeg tror jeg vil fortælle lidt om hvor jeg bor og familien jeg bor hos. Jeg er flyttet ind hos en fantastisk dejlig familie, som har taget godt imod mig og passer godt på mig.

Patricia eller “Patri” som hun hedder i daglig tale, er min nye reserve-mor. Hun sørger for at jeg får mad hver dag, vasker mit tøj og snakker som et vandfald. Jo, hun er en god mor, faktisk lidt i stil med hende (eller dem) jeg har derhjemme.

Pedro er faderen i familien. Han arbejder med et eller andet inden for det offentlige, jeg er ikke helt sikker på at jeg har forstået hvad det er. Han er, ligesom Patri, meget snakkende og jeg får talt en masse spansk når jeg er i nærheden af dem. I lørdags havde Pedro inviteret mig ind og se en lokal fodboldkamp i landets næstbedste liga, men pga. jetlag og klima gik jeg i brædderne allerede ved 18-tiden. FLOT FADØL!!!

Den ældste søn. Jeg har endnu ikke mødt ham og jeg kan heller ikke huske hvad han hedder. Han er politimand i Santiago, så jeg ved ikke om jeg nogensinde får mødt ham.

De 3 døtre. Ja, det lyder næsten som et eventyr for en stodder som mig at komme ned til en familie med hele 3 døtre, men helt perfekt er det ikke. Den ældste på 22 år er net blevet gift og bor nu sammen med sin mand i en by længere syd på, ved navn Iquique (tror nok det er stavet rigtigt). Hendes mand er på min alder og minearbejder, som er et af de bedst betalte job hernede. Han arbejder hver anden uge, men tjener alligevel 600.000 pesos (ca. 6.000 DKK) om måneden. Han er vildt fin og har inviteret mig til Iquique så snart jeg har lyst.

Den mellemste datter, hedder Carolina og er 19 år. Hun ser en del til sin ex-kæreste, og da jeg er den flinke fyr jeg nu engang er, holder jeg mig i skindet.

Den yngste datter hedder Conni og er 14 år. Hun er ret flink og er hurtig til at hjælpe når jeg skal lære at sige noget korrekt.

På Uni

Nå, i går havde jeg et møde med min koordinator på Universitetet. Jeg fik ved samtidig lejlighed mødt de professorer jeg i så fald kommer til at skulle have. Som nogen af jer måske ved, har jeg nævnt at fagene jeg tager på Uni er gratis. Jeg skal dog betale for nogle såkaldte Cisco-kurser jeg er interesseret i. Under samtalen med den professor der har med det at gøre, blev jeg spurgt om jeg ikke var interesseret i et instruktørkursus i Cisco, da de er i tvivl om jeg vil få noget ud af at tage de normale kurser. Desværre har han skræmt mig lidt ved at sige det koster 1500 US$ hvilket er knap 10.000 danske kroner. Det er lidt vildt og jeg tror jeg takker nej, da jeg ikke vil bruge alle mine penge på det.

Venner

Jeg er kommet i kontakt med nogle studerende fra Uni som jeg “hænger ud” med. Jeg skal for resten starte på Uni på mandag. Af mine såkaldte venner, er jeg blevet advaret om at jeg på mandag “kan” blive udsat for samme behandling som de andre “nye” på Uni bliver. Jeg har dog prøvet at overbevise dem om at jeg ikke er ny, men bare en stakkels uskyldig udvekslingsstudent der næsten er færdig med studiet og derfor ikke er en af de “nye”. De mener dog ikke jeg er særlig troværdig, når jeg siger at jeg er uskyldig, så ingen nåde til mig. (Måske jeg er syg på mandag!)

Bum bummelum

I går eftermiddags, oplevede jeg for første gang et jordskælv. Jeg sad lige så stille og nørdede med familiens internetforbindelse (surprise!) da det skete. Min reserve-mor og den ene datter var der også. Jeg var ikke i tvivl om hvad det var, men gik ikke i panik, selvom en stor vase stod faretruende tæt på min computer.

Vejret hernede

Som I måske har fundet ud af, er Chile ikke det koldeste sted at være i verden, i hvert fald ikke i den nordlige del af landet, hvor jeg befinder mig. I sommerperioden, kan temperaturen godt snige sig over de 35 grader. Nu, her i sensommeren, rammer vi kun lige de 30 grader midt på dagen, i skyggen. Om natten kommer temperaturen sjældent under 15 grader, hvilket er lige til at holde ud, når man kun har et lagen som dyne. Vejret ændrer sig sjældent og kun en lille smule gennem årstiderne. Det regner stort set aldrig, måske 3-4 gange om året og solen er også at se hver dag. Og som den store overraskelse for alle, er jeg allerede solbrændt. Det er sidste gang jeg glemmer at bruge solcreme. Fra nu af, bruger jeg min “Ambre Solaire” factor 450, hver dag.

Jeg tror ikke jeg har så meget mere at fortælle denne gang. Jeg skal også videre. Jeg skal til undervisning i kinesisk. Ja, I så rigtigt. En af mine nye venner underviser i kinesisk og jeg er blevet inviteret til gratis undervisning. I dag skal vi lære datoer.

Hygge alle sammen!

Comments are closed.